Spring til indhold

Planteportræt: Babingtons porreløg

  • af
Babington porreløg i spiselig have til selvforsyning

Jeg vil fortælle jer om en af vores yndlings flerårige grøntsager; nemlig babingtons porreløg (Allium babingtonii), som står høstklar i haven nu.

Babintons porreløg er et skønt flerårigt løg, hvis skaft kan bruges som erstatning for almindelige porrer – og dét er jo perfekt, for jeg har netop høstet de sidste porrer i køkkenhaven! Babingtons porreløg supplerer derfor den “almindelige”. ( 🙂 ) køkkenhave rigtig godt.

Babingtons porreløg både smager af og minder om porrer. De kan erstatte almindelige porrer 1:1 i diverse opskrifter – så det er også en flerårig grøntsag som er rigtig let at komme i gang med at bruge for de fleste. I en porretærte, eller måske en kartoffel/porresuppe – man kan ganske enkelt erstatte de enårige porrer fra køkkenhave eller Brugs med den flerårige babingtons porreløg.

babingtons porreløg i spiselig have

Her ses bolden af topløg som Babingtons porreløg danner, typisk fra deres 2-3. år, hvis de ikke høstes for intensivt.


Om sommeren laver babingtins porreløg en hård stængel med en bold af topløg øverst. Disse kan selvfølgelig også spises – eller de kan bruges til opformering. Det får man lyst til, for man kan næsten ikke have for mange i haven! 🙂 Ellers høster man ved at skære skaftet over ved jordoverfladen, så den underjordiske del af løget forbliver urørt i jorden. Det vil da vokse videre, og så kan der høstes 1-2 gange mere den sæson (obs: Høster du mere end én gang, får løget næppe energi til at danne topløg dét år, sådan da må vælge hvad man helst vil have….).

Høst af Babingtons porreløg. Vil høster fra marts/start april og hen over sommeren.

Babingtons porreløg er som de fleste flerårige grøntsager nogle år om at blive høstklar. Vent gerne til løget er 2-3år gammelt, før du begynder at høste. Til gengæld er den længelevende,nem og trofast – vores i skovhaven har vi høstet fra i seks år nu. Giv den en plads i sol-halvskygge i normal havejord (ikke stående vand om vinteren!).

Babingtons porreløg kan sagtens vokse i en klump som her. De kan også dyrkes på række.

Så små er de på deres første år – er man ikke opmærksom, ligner de græs! Vær også opmærksom på at de typisk visner ned i løbet af sommeren når de er så unge – så sæt dem et sted, hvor du ikke glemmer dem selvom de forsvinder fra jordens overflade.


Alt i alt er babingtons porreløg én af de flerårige grøntsager, jeg ikke ville undvære i vores have. Den er smuk, trofast, lækker og nem at bruge i køkkenet, fordi den minder så meget om enårige porrer. Den eneste udfordring er faktisk at formå at dyrke nok af dem til selvforsyning! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *