Her i januar er der ikke meget at tage sig til i haven. Det er for vådt til at luge og bearbejde bede, så jeg nyder roen til at få sået en masse dejlige flerårige grøntsager og urter.
Jeg sår flerårige grøntsager og urter i (mindst!) to-tre omgange i løbet af året. Nogle skal sås, så frøene når at få en (gerne månedslang) periode med kulde, væde og vekslende temperaturer – andre kræver bare at blive lagt i jorden for at spire. Det kan derfor svare sig at tænke lidt over hvilke frø, man sår hvornår i løbet af året.
Frø (her bla kinapurløg og kantet løg), jord og beholder til at så i, findes frem. Husk også planteskilte, så du kan huske, hvad du sår!
Efterårssåning:
En del frø sår jeg i efteråret – det gælder de fleste af skærmplanterne som skotsk lostilk, løvstikke, kvan, samt spansk kørvel. De står nu med fine spirer i store potter i drivhuset og venter på senere prikling. Det er også i efteråret at topløg fra skovløg og babingtons porreløg kommer i jorden.
Egentlig kunne jeg så stort set alle frø i sensommeren, men det når jeg sjældent – så jeg fokuserer på dem, der efter min erfaring spirer bedst med friske frø. Eller som kræver ekstra god tålmodighed!
Jeg forsøger at imitere planternes naturlige fremspiringsproces: At frø falder til jorden i løbet af sensommeren, og enten spirer i efteråret – eller senere. Frø er rigtig gode til selv at styre, hvornår de vil spire – hvis bare vi imiterer deres naturlige vilkår og i øvrigt er tålmodige nok! 🙂 Jeg pusler ikke (!) om mine såninger – de må klare sig som de nu kan med det vejr, jord, temperatur og vilkår, vi nu har.
Her ses en række forskellige efterårssåede planter i januar. Her er bla. skotsk lostilk, kvan, bibernelle, bronze- og bladfennikel. Yderst til højre står bla. sensommer-stiklinger af salvier.
Vintersåning:
De planter jeg ikke når at så i efteråret – men som har brug for en kuldeperiode for at bryde frødvalen – sår jeg nu. Lidt længere nede kan du læse, hvordan jeg gør. Det er forskelligt, hvad frøene har brug for, for at spire, men en almindelig dansk vinter, hvor de såede frø mestendels står på friland, plejer at fungere! Derfor er det bedst at vinterså senest i løbet af februar – ellers risikerer man, at stratificerings-perioden (tiden, hvor frø-dvalen brydes) bliver for varm og/eller kort.
Jeg vintersår bla nedenstående skovhaveklassikere:
Fliget solhat
Purpursolhat
Blæresmælde
Seombadi
Smalbladet klokke
Spinatranke
Stolthenriks gåsefod
Takkeklap
Udo
Kinapurløg og kantet løg
Forårssåning:
I foråret kan man heldigvis også stadig så en masse! Planter som moskuskatost, bronze- og bladfennikel, diverse syrer, anisisop, alle de flerårige kål og bibernelle kan fx sås fuldstændig uden dikkedarer og spirer lystigt. De kan evt. sås direkte i køkkenhaven og senere flyttes til deres blivende voksested.
Sådan vintersår jeg:
Jeg bredsår de fleste af mine frø i store potter (tyve cm i diameter), bakker eller bakker med celler. Jeg bruger egne frø, så jeg har rigeligt, og jeg sår derfor tæt. Store frø som fx fra flerårig kål, som generelt spirer godt og er sultne planter også som små, sår jeg enkeltvis i celler eller små potter.
Jeg bruger kompost fra vores lokale genbrugsstation som sies gennem en gammel løgkasse, så det bliver fint og løst og store plantedele sorteres fra. Det fungerer fremragende (også til ellers følsomme afgrøder som fx tomater)!
Jeg er personligt ikke alvorligt bekymret for kompostens indhold (af ubekendte stoffer i ukendte koncentrationer), for mine planter trives og jeg er egentlig heller ikke overbevist om at der findes bedre, mere sikre alternativer. Mindre ressourcekrævende mulighed findes i hvert fald ikke for mig – komposten er gratis, lokal og vi henter den med hjem når vi alligevel er på genbrugspladsen. Men man skal selvfølgelig tilpasse sit valg af vækstmedie efter sin egen mavefornemmelse (!) – og tilgængelige muligheder. Sår man kun lidt (jeg sår jo til en hel planteskole!) kan lidt køkkenhavejord, en brugt plantesæk eller lidt jord fra et muldvarpeskud blandet med bladmuld sagtens bruges, eller man kan købe spagnumfri såjord. Sidstnævnte har jeg dog ikke personlig erfaring med.
Frøene skal kun lige dækkes med jord. Jo mindre frø, jo mindre jord ovenpå, er en god tommelfingerregel.
1: Bakke eller potte fyldes næsten op med jord. Jeg laver en lille fordybning i cellerne til frøene.
2: Frøene sås. Her er drysset rigeligt med frø fra spinatranke i hver celle. Jeg så uden at fjerne “frøfnulleret” (det lyse fnuller er blomsterne – selve frøene er meget små, blanke og sorte) først, da det sparer mig en arbejdsgang. Fordi der er flere frø i hver celle, er planterne her multisået. Det kan man gøre (det går hurtigere, og er nemt når man har frø i rigelige mængder) – men man behøves ikke: Man kan i stedet så ét frø i hver celle . Det er fx praktisk med flerårig kål, moskuskatost og andre hurtigtvoksende planter, som gerne vil have god plads.
Ved multisåede planter kan de evt. deles/prikles senere, eller de kan udplantes i en klump (præcis som vi fx gør med multisåede rødbeder i køkkenhaven).
3: Dæk frøene med jord til slut og sæt planteskilt i. Der skal kun lige drysses lidt jord henover.
4: Herefter stiller jeg potterne udendørs i nogle dage/uger, hvorefter jeg flytter dem til mit uopvarmede drivhus. Det er ikke strengt nødvendigt, men her står de lidt mere beskyttet mod katte, fugle, mus og høns. Har du ikke drivhus, lader du ganske enkelt potterne stå udenfor. Du kan også så direkte i jorden i et bed, hvis bare jorden er tjenlig (det er den dog sjældent om vinteren, men til efterårssåning og forårssåninger går det glimrende).
Her ses vintersåede flerårige grøntsager sået i store potter. Spirerne, der kommer her, skal senere prikles og pottes op enkeltvist.
Frøene spirer, når de synes det er tid i løbet af foråret – nogle gange tager det flere måneder. Når spirerne har første sæt rigtige blade kan de prikles enkeltvis, eller udplantes/oppottes i små klumper af 3-5 spirer (eller hvordan man nu kan få dem delt).
Husk at flerårige grøntsager og urter generelt er langsomme startere, som det første år ofte ikke synes af noget særligt. De er ofte både længe om at spire og vokse til. Men giv dem tid, så vil de overraske dig med deres livskraft og overflod i det kommende forår – og give dig mad i mange år frem!
GOD FORNØJELSE! Skriv gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål 🙂
Kh Kristine
Frøene, jeg bruger i Verdens Mindste Planteskole, er samlet i løbet af sæsonen 25. Papirsposer er gode at opbevare frø i, især når man har mange! Jeg opbevarer mine frø indendørs på et køligt loftværelse. Frø holder sig bedst når de opbevares køligt, mørkt og tørt.