I skrivende stund har vi haft frost døgnet rundt i over en uge. Sneen dækker jorden og kulden bider i kinderne – vandrør fryser til, og jorden er hård som sten. Alligevel kan vi hver dag høste en skålfuld grønt af egen avl fra friland; fuldstændig ubeskyttet og uden dikkedarer. Det er luksus, nem selvforsyning og hverdagsglæde for os – og det kan det også nemt blive for dig, der læser med her.
Det er nemlig også nu – når vinteren viser tænder – at de flerårige afgrøder viser deres værd. For nogle af dem er vintergrønne, hvilket vil sige, at de ikke visner helt ned hvert efterår, som stauder ellers gør. Vi kender det allerede fra krydderurter som timian, rosmarin og salvie, som (selvom de er dejlige og absolut uundværlige!), dog hverken giver os skålfulde af grønt eller nævneværdig mæthed.
Dét gør til gængæld en af mine yndlingsplanter: Flerårig kål. Når først de er etablerede og har vokset sig kvindshøjde og -brede, så kan de forsyne en husstand med grønt året rundt – år efter år!
Flerårig kål; en flerårig fornøjelse
De flerårige kål minder om de kendte og elskede toårige grønkål – blot er de meget større, meget mere sejlivede og længelevende (almindelig grønkål har man jo sjældent glæde af mere end et par år). Nogle af dem blomstrer og nogle laver alt fra knappenåls- til blomkålslignende hoveder, mens andre dyrkes for bladene, der kan være alle nuancer af grøn, rødlig, lilla og flerfarvet. Nogle af dem fylder ”blot” omkring en kubikmeter, mens andre vokser sig høje som kållignende palmer, der kræver støtte for ikke at vælte. Nogle smager mildt som spidskål, andre stærkt og bittert. Der findes altså mange forskellige sorter og typer af flerårig kål. Og de helt almindelige frøformerede flerårige kål (altså individer uden specifik sort), som blomstrer som en hel rapsmark om sommeren, er også vidunderlige: Blomsterskuddene smager af broccoli, og der er usandsynlige mængder af dem. Bladene er lækre året rundt.
Vores yndlingssorter er ’Taunton Dean’ og to varianter af en gammel, fransk sort (hhv. ’Chou Daubenton’og ’Chou Daubenton Panaché’ som har hvide rander på bladene). Begge disse blomstrer sjældent, og det betyder, at de har en overvældende bladvækst (næsten) hele året rundt. Det er især dem, samt vores individer uden sort, som vi høster fra nu. Vores ældste flerårige kål her i haven er på deres syvende år. De var noget af det første, vi plantede i vores spiselige skovhave, da vi flyttede her til sydfyn. Det er ufattelige mængder af mad, vi har fået fra de kål gennem årene!
Bibernelle, en beskeden bladgrøntsag
En anden flerårig afgrøde vi kan høste fra nu, er bibernelle (Sanguisorba minor). Det er en fin lille salatgrøntsag, som ikke gør meget væsen af sig, om end den er smuk på en lidt sart måde. Den smager lidt henad agurk/tør persille. Det lyder måske ikke så lækkert, men jeg vil alligevel til hver en tid foretrække den fremfor dødssyg pumpet persille fra et supermarked her i vinterhalvåret. Den er trofast, og lige nu kan bladene graves frem under sneen (!). Her er de saftspændte, friske og fine. Dét synes jeg er helt utroligt dejligt. De er oplagte at bruge som grønt drys på maden eller salaten.
Seombadi; en bladsellerilignende grøntsag
Den tredje plante vi høster af nu, er seombadi (Dystaenia Takesimana). Den kaldes også koreansk bladselleri, og smager lidt som en blanding af selleri og persille. Vi høster bladene og hakker dem fint til salater, grønt drys og suppe. Lige nu skal den graves frem under sneen – til sommer vokser den sig høj og fin (op mod to meter!). Vi har kun haft den i haven et par år, men er hurtigt blevet meget glade for den. Smagen er god og ret velkendt, så den er let at integrere i køkkenet.
Plantning
Hvis man gerne vil have ovenstående planter i haven, kan de udplantes så snart frosten er gået af jorden (hvis man da kan skaffe dem nu). Alternativt kan de plantes så tidligt som muligt i foråret. Allerbedst er det at plante i efteråret, men der er jo længe til (og vil man kunne høste næste vinter, skal planterne i jorden hurtigst muligt) 🙂
Både bibernelle, seombadi og flerårig kål kan alle trives på en placering i halvskygge. De kan fx integreres i krydderurtebed, staudebede (de er alle tre smukke!) eller i et hjørne af køkkenhaven.
God fornøjelse!
