Spring til indhold

Urtete fra haven

Vil du gerne lære at lave din egen urtete? Helt fra valg af planter, dyrkning og indsamling af urter, til tørring, opbevaring og sammensætning af teen?

Så kan det være du skal med på min workshop “Urtete fra haven”.

Her skal vi, med udgangspunkt i min egen have og de mange forskellige urter, buske og blomster, der vokser her, fordybe os i alt det, du har brug for at vide, for at lave din egen urtete!

Praktisk: Jeg vil vise rundt i have, skovhave og mark, og præsentere de mange forskellige planter, vi bruger i urtete (både vilde og kultiverede) – og vi skal også selv plukke urter og blomster til te.

Bagefter afprøver vi forskellige metoder til tørring, så urterne bevarer deres smag, duft og virkning bedst muligt 🌟

Vi skal også brygge og smage forskellige urteteer – og du får både opskrifter, samt en artikel, jeg har skrevet for Landsforeningen Praktisk Økologi om “Urtete fra haven”, med dig hjem, samt lejlighed til at stille alle de spørgsmål, du har brug for.

Mange forskellige urter kan bruges til urtete. Her er forskellige mynter klar til tørring.

Jeg brygger kaffe (det ene udelukker jo ikke det andet 😉) og serverer lidt sødt undervejs – og planteskolen holder åbent som afslutning.

SÅ er du godt klædt på til at fortsætte dit urtete-eventyr i egen have, altan eller sågar vindueskarm! 🍵😘

Varmt velkommen til en eftermiddag i urteteens tegn! 🙏🫖

Tid og sted: Lørdag d. 03/08/24 kl. 12- cirka 14 (efter workshoppen kan du evt ose i planteskolen)

Pris: 400 kr.

I tilfælde af dårligt vejr kan vi være i mit planteværksted – men tag tøj på efter vejret ✨

Tilmelding er bindende ved betaling, men bliver du forhindret i at deltage er du velkommen til at give din plads til en anden. Giv mig i så fald besked herom senest d. 1/08/24.

Vil du lære at lave din egen te som på billedet?