Spring til indhold

Haverådgivning – få dine havedrømme til at gro!

Har du svært ved at se mulighederne i din have – eller har du udfordringer med at få dine havedrømme til at gro?

Jeg tilbyder haverådgivning af omtrent 1,5 times varighed. Rådgivningen kan foregå hjemme hos dig, hvor jeg med udgangspunkt i netop din have vejleder dig i, hvordan du kan realisere dine havedrømme og -ønsker, og hjælper dig med at se netop din haves muligheder:

Hvad kan du stille op med det forsømte bed i baghaven? Hvor kan du etablere en køkkenhave? Hvad kan du gøre for at understøtte biodiversiteten i og omkring din have? Og kunne du mon lave en miniskovhave omkring de eksisterende frugttræer? Mulighederne er mange – og jeg hjælper dig gerne med at se dem!

Tænk på rådgivningen som en havevandring i din egen have, hvor du kan få råd og vejledning til netop det, du er i tvivl om. Og hvor jeg hjælper dig med at stille skarpt på dine ønsker og muligheder for haven.

Hos dig – eller hos mig

Rådgivningen kan også foregå hos mig. Dette kan være en fordel for dig, hvis du eksempelvis ønsker at anlægge en skovhave, men ikke har stor erfaring med egnede planter eller bed-design. Eller hvis din egen have er et blankt lærred (eksempelvis i form af en græsplæne) der er lige til at gå til. I så fald kan du få masser af inspiration her, hvor vi har noget helt konkret at tale ud fra: I min skovhave kan du dufte, smage, se og opleve, hvad det drejer sig om. Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i din grundtegning af haven og dens (og dine!) specifikke betingelser.

Forud for haverådgivningen er det en god idé hvis du printer en grundtegning (eller flere!) af din have. Så har vi noget at skitsere på og tale ud fra. Du er selv ansvarlig for at tage notater undervejs.

Haverådgivningen har en varighed af cirka en time – halvanden.

Pris: 950 kr. plus evt. kørsel. Kommer du her for vejledning, byder jeg på kaffe og urtete fra skovhaven.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at få havedrømmene til at gro – hvad end du drømmer om en smukkere have, en mere spiselig have, en mangfoldig, naturvenlig have eller noget helt fjerde! Send mig en mail med dine ønsker, så er vi godt igang:

Skal din have også være fuld af spiselige blomster?